En overlæsset aldrende knallert arbejder sig – med en gennemtrængende larm – op ad den snoede bjergvej. På knallerten sidder en vejrbidt gammel mand med en fedtet kasket. Med mellemrum råber manden sit budskab ud, og bjergsiderne sender ekkoet i alle retninger. ”Fiiisk, dejlig frisk fiisk!”
Vi er på vejen mellem kystbyen Torrox og Cómpeta, to af de idylliske hvide bjerglandsbyer, som Andalusien er kendt for. Her, omkring 40 kilometer øst for Málaga og 12 kilometer oppe ad bjergvejen, finder man en gammel hvidmalet finca. ”Rancho Pulido” hedder huset – Det Rene Hus – og det har det heddet, siden det blev bygget for et par århundreder siden. Her bor Mette og Henrik Sadolin, begge 58 år. De er ikke flyttet til Solkysten for at spille golf og holde øje med aktiekurserne. Tværtimod arbejder de begge. Men alligevel er intet som dengang hjemme i Allerød.

Henrik havde overtaget en lille Peugeot-forretning i Gentofte efter sin far, og Mette arbejdede som sygeplejerske på Amtssygehuset i Glostrup. Deres to halvstore børn var på vej til at flyve fra reden. Det var sådan set et godt liv.
Men…

Stresset hverdag
- Det var et forjaget liv. Al den travlhed gav surhed og stress, og for mig modnedes tanken langsomt om at få noget luftforandring – om at prøve noget nyt, mens vi stadig havde kræfterne til det. Den udlængsel blev stadig mere påtrængende, påpeger Henrik, og Mette nikker bifaldende.

Henriks storebror ejer en andel i et byhus i Cómpeta, og i 1990 inviterede han sine to brødre med koner til at komme med på ferie. Mette og Henrik benyttede ferien til at gå ture i og omkring Cómpeta – og faldt fuldstændig for den charmerende bjerglandsby og den storslåede natur.

- I løbet af vinteren 90 havde Henrik solgt firmaet, og i foråret 91 tog vi herned for at finde et sted at bo. Den danske ejendomsmægler viste os et par huse. Et af dem var ”Rancho Pulido” – og det skulle bare være det, fortæller Mette.

Det var ikke mindst de tilhørende fire tønder land bjergskråninger med spredte oliventræer, der tiltrak ægteparret. Nu skulle familien Sadolin være ”campesinos”, bønder, og nyde livet på spansk.

De første år blev finca'en brugt som sommerhus, mens Henrik og Mette forberedte sig til at tage det store spring – og børnene flyttede hjemmefra. Men i 1997 blev drømmen realiseret. Huset i Allerød blev solgt, og Mette og Henrik Sadolin flyttede til Andalusien.

Måtte ud og arbejde
- Vi havde forestillet os, at vi ville kunne leve af vores penge hjemmefra i nogen tid – men alle pengene gik til forbedringer af finca’en, forklarer Mette.

Da det gamle landkøkken var blevet renoveret, gæstehuset var blevet ombygget, og der var blevet bygget soveværelse, var pengene sluppet op. Mette begyndte at arbejde som privat hjemmesygeplejerske for nogle danskere, der var bosat nede ved kysten, og Henrik varetog havearbejdet for nogle danskere og englændere i området. Efterhånden tog Mette også del i have- og rengøringsarbejdet.

- Det passede os fint at arbejde på den måde, for det tvang os jo til at få et netværk. Ikke mindst gennem arbejdet har vi fået nye venner – samtidig med at vi har holdt fast i de fleste venner derhjemme i Danmark, påpeger Henrik.

Vennerne er først og fremmest andre danskere, der bor i området. Men en venlig nabo, Antonio, har taget de to danske byfolk til sig og kommer gerne forbi fra tid til anden for at lære dem lidt om høst af oliven, beskæring af vinstokke – og hvad nu andalusiske bjergbønder ellers bør vide.

- Det er måske nok hårdt fysisk arbejde at være campesino – men for os er det også en leg. Og spanierne er, som Antonio, utroligt imødekommende, hjælpsomme og gæstfri, slår Henrik fast.

Blev ejendomshandlere
”Rancho Pulido” ligger naturligvis på en bjergskråning, og det, der er stueetagen i den ene ende af huset, er første sal i den anden. Herunder ligger de rum, hvor vinbonden i gamle dage pressede sine druer og havde vinen liggende på lager – den såkaldte bodega. Disse rum er blevet omdannet til en lille lejlighed, og den og gæstehuset på toppen af skråningen lejer Mette og Henrik ud via Internettet – fortrinsvis til stressede, solhungrende danskere, der drømmer om varme, fred og frisk bjergluft langt væk fra Solkystens pulserende turistbyer.

I et par år var havearbejdet og udlejningen ægteparret Sadolin’s eneste indtægtskilder. Det lyder romantisk - men der var ikke meget at spille flottenhejmer for. Så da parret blev tilbudt arbejde hos en lokal ejendomsmægler, slog de til.

Pengene var gode nok - men...
- Det var lidt frustrerende at opleve, at vi havde rejst 3.400 kilometer - blot for at arbejde næsten lige så hårdt, som da vi boede hjemme i Allerød, forklarer Henrik.

Pensionister –
og bjergbønder
I dag går Mette og hygger om gæsterne på "Rancho Pulido", mens Henrik har fået arbejde hos en anden ejendomsmægler i området. Og i sin fritid går han og kigger ud over vinstokkene og oliventræerne på sin godt 20.000 kvadratmeter store grund - og drømmer. Vinstokkene er nemlig en del af familien Sadolins "pensionsopsparing".

- Ja, jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg glæder mig til, at jeg lader mig pensionere. Så kan jeg gå her på mine fire tønder land og lege campesino på fuld tid, siger han med et smil.

- Så skal vi til for alvor at dyrke jorden her. Køkkenhaven skal udvides – her kan vi jo høste tre gange om året – og vi skal dyrke avokado, oliven og vin – det sidste dog kun til eget brug. Så er det meningen, at vi skal leve af vores afgrøder, lige som rigtige campesinos, og af vores udlejning, siger Mette, og Henrik tilføjer med et muntert glimt i øjet:
- Ja, det bliver noget af et fuldtidsjob at gå på pension!

Mette og Henrik Sadolin vil gerne dele ud af deres erfaringer til andre, der drømmer om at flytte til Andalusien. Har du spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til dem via deres hjemmeside: http://www.ranchopulido.com

Naia Bang / Texthuset
Fotos: Julio Sevillano

Artiklen er bragt med tilladelse fra Solkysten.

Tilbage